Om KATANA Amp serien
KATANA - det traditionelle sværd, der bæres af Japans historiske samuraier - er et symbol på ære, præcision og kunst i den japanske kultur. KATANA-serien har adopteret det majestætiske sværds navn med stolthed og repræsenterer guitarforstærkere med fyldige, skærende toner, finpudset igennem generationers dedikation og ekspertise. Født ud af udviklingsprocessen bag den anerkendte Waza-forstærker, repræsenterer disse innovative forstærkere BOSSs målrettede jagt på den ultimative rocklyd. Med specialdesignede kredsløb og omhyggelig fintuning kombinerer KATANA-serien traditionelt håndværk med banebrydende funktioner, der gør den til en ægte næste-generations-rockforstærker.
En raffineret amp med inspirerende lyd
KATANA-50 er designet til guitarister, der er seriøse med deres lyd, og tilbyder enestående lyd og touch respons til scenebrug, indspilning og øvning hjemme. Særlig karakteristisk for hver eneste KATANA-forstærker er den dynamiske interaktion mellem outputsektionen og højttaleren, som giver den ultimative lydoplevelse, der netop er efterspurgt af guitarister. Ydermere er der tilføjet en ekspressiv kabinetresonansfunktion, der stammer fra flagskibet Waza amp (tilgås via BOSS Tone Studio), som giver dig mulighed for at tilpasse denne interaktion til din spillestil med tre forskellige resonanstyper. KATANA-50 er klar til at imødekomme behovet i en hvilken som helst spillesituation og leverer en power som er hel unik for klassen med autoritativ punch og klar tilstedeværelse, der står mål med selv high-end amp designs.
Fem originale forstærkertyper, finpudset til rock
KATANA-50's fem forstærkertyper er finslebet til perfektion af ingeniørteamet fra BOSS og tilbyder alt fra organisk vintagelyd til moderne high-gain sound. Clean er naturlig og gennemsigtig, mens Crunch giver tilfredsstillende grit og respons. Lead har et bredt gain-område, der passer til mange stilarter, fra fede, rammende blues-soloer til flydende legato shredding. Med DNA fra Waza-forstærkeren leverer Brown raffineret high gain-tone, efterspurgt af verdens største rockguitarister. Acoustic-forstærkertypen forbedrer KATANA's alsidighed og giver en optimeret lyd, der gør akustisk-elektrisk guitarlyd forbløffende naturlig.
Lad pedalboardet blive hjemme
Med sine indbyggede BOSS-effekter giver KATANA-50 dig mulighed for at spille hvor som helst med kun en guitar og forstærker. Tilslutning til BOSS Tone Studio via USB giver adgang til 65 fuldt redigerbare effekter og du kan indlæse dine favoritter i forstærkerens forskellige effektsektioner. Ud over standard forvrængning, delay og rumklang er der et stort udvalg af powerfulde effekter, såsom pitch shifting, ring modulation, slicer og mange flere. Der findes også parametriske EQ’s for hver kanal samt globalt, med powerfulde muligheder for finjustering af lyden
Version 3 effekter og kontrolfunktioner
Nyligt tilføjet med Version 3 er Roland DC-30 Analog Chorus-Echo, BOSS GE-10 Grafisk Equalizer og 95E Pedal Wah Effekttyper. Disse klassikere arbejder godt med alle KATANA ampens karakterer, men disker også op med virkelig god lydmagi, når de bruges i kombination med Brown-karakterens harmonisk rige lyd. Opdateringen giver også mulighed for at tildele favoritparametre til frontpanel-effektknapperne, hvilket giver dig større fleksibilitet til at forme dine egne unikke effektlyde lige på stedet. Derudover kan du styre specifikke effektparametre fra en ekspressionspedal tilsluttet via bagpanelet og dermed åbne op for en række nye realtidskommandoer, mens du spiller.
Lydindstillinger: One-Touch-Recall indhentning af gemte brugerdefinerede forstærker- og effektopsætninger
En af KATANA-50s mest powerfulde funktioner er evnen til at gemme foretrukne forstærkerkanal- og effektopsætninger i Tone Setting-hukommelser, der øjeblikkeligt kan hentes ind. Efter du har fundet din lyd med knapperne på kontrolpanelet, skal du blot gemme lydopsætningen på den ønskede hukommelsesplads ved at holde hukommelses-knappen trykket nede. Der er fire Tone Settings (to banker á to) til rådighed og de kan nemt vælges fra frontpanelet. Du kan også benytte ekstra fodpedal til håndfri styring under koncerten.
Grab-and-go betjening
Selvom KATANA-50 indeholder mange avancerede funktioner, er den utrolig nem at betjene. Med de velkendte knapper til kontrol af gain og trebånds tone stack kan du hurtigt dreje dig ind på fede lyde og effektparametrene kan justeres med et simpelt drej på knapperne. Og med den praktiske Power Control kan du skrue ned for lyden og alligevel beholde en udtryksfuld lyd og fornemmelsen af en ”cranked” amp-sound.
Klar til mix - direkte lyd med Air Feel
KATANA-50 har også line out, USB og hovedtelefon/optageudgange med kabinetsimulering, der sætter dig i stand til at sende ”upmiket” mixklar amplyd til et PA-system, computer, DAW eller hovedtelefoner. Når du tilslutter din KATANA til BOSS Tone Studio får du adgang til tre forskellige Air Feel-indstillinger, så du kan forme lydkarakteristikken for den direkte lyd, så den passer til enhver spillesituation. Version 3-opdateringen forbedrer yderligere de direkte USB-funktioner, der tilbyder ægte stereolyd med mange af KATANAs modulations-, EQ-, delay- og reverb-effekter, herunder det nyligt tilføjede DC-30 Analog Chorus-Echo.
BOSS Tone Central
På BOSS TONE CENTRAL hjemmesiden finder du mange gratis forstærker- og effektopsætninger til KATANA-serien. Disse patches/setups er skabt af pro guitarister og giver lyde, der er klar til brug til forskellige musikstilarter og giver samtidig et godt udgangspunkt for at opbygge dine egne lyde. De loades ind i KATANA-ampens hukommelse via BOSS Tone Studio editor softwaren, som også kan fås på vores website. Udover valg og tilpasning af KATANA-lyde, giver BOSS Tone Studio dig nem adgang til at organisere alle dine KATANA-setups, så de passer til forskellige jobs, indspilning eller øvesituationer.