Næste generations guitarforstærkning med Tube Logic
Tube Logic-design-tilgangen er meget anerkendt af guitarister overalt, og giver den helt rigtige lyd, spillefornemmelse og respons ved fuldt ud at reproducere de komplekse interaktive måder en rørforstærker opfører sig på. Denne omfattende proces giver også store fordele for nutidens guitarister, blandt andet større pålidelighed, reduceret vægt og vedligeholdelsesfri drift. Tube Logic er endnu mere udviklet i Nextone serien, der åbner op for avancerede lydredigeringsmuligheder, der er upraktiske eller nærmest umulige at lave med traditionelle rørdesign. En Nextone amp giver den sande respons og præcise egenskaber som man kender fra de mest berømte ampdesigns og giver dig tillige muligheden for at tweake lyden med hidtil uhørt præcision.
Power Amp Re-Voicing lige på stedet
I en rørbaseret guitarforstærker er preampen vigtig for den grundlæggende formning af lyden, men det er powerampens konstruktion, som virkelig definerer den overordnede lydidentitet og musikerens spillefornemmelse. De fleste forstærkere bruger en specifik udgangsrørtype og kun på meget få er det muligt at udskifte rør på udgangstrinnet. Desværre kræver denne proces normalt fysisk rørudskiftning og tid ”på værksted” med en tekniker, hvilket gør det dyrt og upraktisk. I de fleste tilfælde er det simpelthen nødvendigt at købe flere forstærkere for at opnå de unikke tonale egenskaber ved forskellige udgangsrørtrin .....indtil nu.
Nextone ændrer alt dette med evnen til øjeblikkeligt at re-voice sin analoge klasse AB-forstærkerdel med et af de fire klassiske designs. Den amerikanske lyd er repræsenteret med 6V6 og 6L6 udgangsrørtyper, mens den britiske lyd er repræsenteret med EL84 og EL34 typer. I modsætning til modeling-forstærkere, som simpelthen fodrer preindstillede ampmodeller via en ikke-reaktiv forstærker, ændrer Nextone det valgte output-kredsløb, og den måde, hvorpå forstærkeren og højttaleren interagerer med den. Dette gør hele ampen autentisk i hver indstilling, hvilket giver en realistisk lyd, der kun er mulig med den avancerede Tube Logic-teknologi.
Nextone Power Amp typer
6V6 - findes i hjertet af mange legendariske low-watt amerikanske forstærkere. 6V6-udgangsrøret er kendt for sin særprægede søde, skarpe tone og organisk compression.
6L6 - Anvendes typisk i klassiske amerikanske sceneforstærkere og i nogle moderne high-gain-designs og har masser af headroom med en rund og fyldig mellemtonekarakter.
EL84 - Berømt som powertrinrøret i britiske comboforstærkere, der blev introduceret i slutningen af 50'erne og begyndelsen af 60'erne. EL84 giver en glasagtig, ren klang ved lavere lydstyrker og en fyldig creamet forvrængning, når der skrues op.
EL34 - Kraftrøret, der findes i de ikoniske britiske stackforstærkere. EL34 er elsket for sin varme, fede tone og umiskendelige bid, der oser af rock.
"Cranked” lyd og spilfornemmelse - selv ved lave lydstyrker
En rørforstærkers rør er virkelig nødt til at arbejde og spille højt, hvis den skal lyde rigtig godt. Desværre betyder det, at der skal skrues op for lydstyrken, hvilket næsten altid giver rynker i panden på lydteknikere, bandkammerater og naboer. Nextone er drevet af Tube Logic-teknologi, der giver de komplekse forvrængningsegenskaber man kender fra udgangsrør og deres interaktion med outputtransformatoren og højttaleren, hvilket giver den rige, dynamiske responsive lyd, vi elsker. Og med Nextons justerbare strømstyring kan du altid opnå en ”cranked-amp”-lyd, mens du tilpasser lydstyrken til enhver situation, hvad enten det er hjemme, i studiet eller på scenen.
Vær din egen guitar-tech og juster lyden, så den passer perfekt til din stil
Nextone har dual-channel design med clean og lead-kanaler samt en delt tre-bands tone stack og presencekontrol. Du har også Boost og Tone switches ved hånden, så du kan tilføje ekstra gain og spark, hvis det er nødvendigt. Med en hurtigt tryk på en knap kan du skifte forstærkeren til custom mode, hvilket giver fabriksindstillede variationer af standard clean og leadkanaler. Endnu bedre kan custom modekanalerne finjusteres efter din smag med Nextone Editor-softwaren.
Med et brugervenligt grafisk interface giver Nextone Editoren dig avancerede redigeringsværktøjer så du kan forbedre lyden, så den passer perfekt til din personlige stil og yndlingspedaler. Indstil en kanals tonestack til amerikanske eller britiske typer, form den samlede tone med en powerfuld kanal-EQ eller juster forstærkerens respons ved at indstille bias, ”sag” og meget mere. Tone-knappen kan tildeles to forskellige typer, og Boost-knappen kan indstilles til forskellige karakterer i lyden og endda bruges som compressor. Der findes også en system-wide EQ, så du kan definere den tonale balance i hele forstærkeren. Og med 99 forskellige hukommelsespladser til rådighed, er du i stand til perfekt at tilpasse Nextons lyd til hvert job du spiller.
Indbyggede effekter og effektloop med switch
Med dens indbyggede delay, reverb og tremolo effekter leverer Nextone endnu mere fleksibilitet og komfort til guitarister, der spiller jobs. Ved hjælp af Nextone Editoren kan delaysektionen i custom mode frit konfigureres til analog, tape eller SDE-3000-delaytyper eller til en tremolo-effekt, mens rumklang kan konfigureres til plate, spring eller hall-typer. Desuden har hver effekttype et massivt sæt parametre, så du kan dreje dig ind på den perfekte lyd. Forstærkeren indeholder også et loop til integrering af dine egne effekter, med seriel/parallelfunktion, loop position mv. og dette kan gøres endnu mere detaljeret med Nextone Editoren
Praktiske funktioner til liveoptræden og indspilning
Med tilslutning via et enkelt kabel kan du gøre GA-FC fodkontrollen (ekstraudstyr) til et kommandocenter mht. kanalvalg, tone, boost, effekter, pedalvolumen og mere. Hvis du vil rejse endnu lettere, kan op til tre fodkontakter fra FS-serien bruges til at styre forskellige funktioner. Der er også line out, så du kan sende et direkte signal til PA, plus en hovedtelefon/optageudgang til lydløs øvning og indspilningssessions. Ved hjælp af Nextone Editoren kan karakteren af den direkte lyd indstilles til en af de tre Air Feel indstillinger, så du får en række lyde af upmikede kabinetter.
Der findes også eksterne højttalerstik, der understøtter tilslutning af op til to 16-ohm 4x12 kabinetter, der giver endnu større lyd. Ud over at fungere som kommunikation med Nextone Editor, fungerer forstærkerens USB-stik også som et direkte optagelsesinterface til din foretrukne DAW-software. Flere kanaler understøttes, så du kan optage både et kabinetsimuleret output og en tør direkte lyd, der senere kan ”re-ampes” gennem Nextone.