Dobbelte stereo loops
Skab dine egne loops i flere lag med to stereo-spor, som kan styres individuelt med egne dedikerede volume fadere og knapper til valg af spor. Det er legende let at optage loops med Auto Recording funktionen, som begynder optagelsen i samme øjeblik, du sætter første tone an på din guitar, bas, dit keyboard, med din stemme, eller sender lyd ind i RC-30 fra en tilsluttet musikafspiller. I Count-In mode får du én takts rytmisk indtælling før du begynder, og du kan altid fortryde eller genskabe din optagelse undervejs. Med tre timers optagetid er der ingen begrænsninger!
Indbyggede effekter
Tilhængere af BOSS' verdensberømte effekter vil glæde sig over de kreative muligheder i RC-30's indbyggede effektbibliotek. Bend Down giver dig en dramatisk pitch-bend effekt; Step Phaser skifter trinvis signalets fase; Sweep Filter ændrer frekvensgangen i overensstemmelse med tempoet i dit loop; Tempo Delay giver dig delay-effekter i loop-tempoet; Lo-Fi reducerer indgangssignalets bit-rate og giver det en spændende og karakteristisk lyd. Pift dine loops op med cool effekter, uden at måtte bruge tid og/eller penge på eksternt udstyr.
Mikrofon-indgang
Vokalisterne kan slutte deres foretrukne mikrofon til RC-30's mikrofon-indgang, som er udstyret med XLR-stik og sågar phantom power, hvis man ønsker at bruge en mikrofon af kondensator-typen. Du kan synge, lave overdubs og loops med din stemme i et ubegrænset antal lag, lave lydeffekter og beats med stemmen, pege mikrofonen hen mod dine akustiske instrumenter eller i det hele taget alt, som kan generere en lyd, og bruge det i et cool loop. Du behøver ikke at være musiker for at kunne gå amok med en LoopStation!
Rhythm Guide
Hvis du vil sikre at dine loops altid ligger tight og præcist, kan du spille til et af RC-3's indbyggede rytme-patterns, når du optager. Du har 10 forskellige rytmetyper til rådighed, bl.a. Rock, Pop, Funk, Shuffle, R&B, og Latin. Med den dedikerede volumenkontrol kan du justere rytmens lydstyrke, og tempoet kan justeres i trin eller ved at markere tempoet på pedalen (Tap Tempo). Taktarten kan du også vælge, og den bliver også gemt sammen med det anvendte rytme-pattern, når du gemmer dit loop.
USB forbindelse
RC-3 kan forbindes til din computer med et almindeligt USB kabel, så du kan lave backup af dine uvurderlige loops og optagelser. Du kan også lægge WAV filer fra din computer direkte ind i RC-3. RC-3 kan håndtere 16-bit/44.1 kHz WAV filer i størrelser op til 1.7 GB.
AUX indgang
Med RC-3 kan du ikke alene skabe loops med optagelser af dit guitar- eller basspil, men også optage andre eksterne stereo lydkilder via AUX indgangen. Lyd fra en digital musikafspiller, som sendes ind i AUX indgangen, kan også let optages og anvendes til loops.