Bygget til de topprofessionelle
GT-PRO tilbyder den professionelle guitarist et hav af lyde og muligheder, herunder alle de velkendte COSM-guitareffekter og 46 COSM-forstærkermodeller. Den nye Dual channel COSM Amp-sektion betyder at man kan bruge to COSM forstærkere på samme tid. Guitaristen kan skifte mellem de to forstærkere, panorere eller kombinere forstærkerne til én lyd. Med den nye praktiske SOLO-switch kommer der øjeblikkelig kraft i guitarsoloen.
Godt udrustet
GT-PRO kan monteres i rack og hukommelsen er udstyret med adskillige overbevisende presets. Der er utallige kombinationsmuligheder med de mange preamp-typer, forskellige højtalere og et væld af Overdrive/Distortion-effekter. Med 24-bit konvertere og digital out (coaxial) er kvaliteten naturligvis i højsædet i indspilningssituationer.
Flere muligheder
Sammenlignet med GT-8 får guitaristen endnu flere muligheder, hvilket afsløres af et kig på den righoldige bagside. Der er bl.a. flere outputs, balancerede XLR-stik, USB-port og medfølgende software til editering af lyde. Udover mange guitareffekter med fantastisk lyd og et hav af forstærkeremuleringer har GT-PRO tre eksterne effektloops, der giver mulighed for tilkobling af andre effektpedaler. Desuden to Amp Control, stik, der giver mulighed for at skifte kanal på de tilsluttede guitarforstærkere.